muBook nyhedsbrev – juli 2012
Sommerferien er lige på trapperne, også for din e-boghandler. Derfor får du juli nyhedsbrevet lidt tidligere end normalt. I denne måned byder vi på gode tilbud fra JP/Politiken, prisnedsættelser hos Gyldendal og som sædvanlig en række spændende nyudgivelser.
God læselyst og god sommerferie.
Juli-tilbud fra JP/Politikens forlag
I Drabschefen – nye sager fortæller tidligere drabschef for Københavns Politi, Ove Dahl, om efterforskningsarbejdet ved de mest opsigtsvækkende mord, han har stået i spidsen for at opklare. Han beskriver en række nye sager, der har domineret i medierne, og hvis råhed og brutalitet har gjort et stærkt indtryk på den garvede efterforskningsleder.
Normalpris: dkk 206,50. Tilbud i juli: dkk 111,-
Den stjålne vej af Anne-Cathrine Riebnitzsky
Tre afghanske skæbner krydser hinanden i krigen i efteråret 2008.
Malika er datter af en berømt mullah, og en moderne kvinde fanget i en traditionel verden. Hun leder i al hemmelighed læseundervisning for en række voksne afghanske kvinder i byen Gereshk, men hun varetager også kvindernes og børnenes interesser i andre sammenhænge. En dag finder hun en gadedreng, der er blevet voldtaget af politiet. Malika tager kampen op mod byens korrupte betjente, men det er en sag, de fleste mener, hun er dømt til at tabe.
Normalpris: dkk 162,50. Tilbud i juli: dkk 111,-
Tre hundes nat af Elsebeth Egholm
Tre hundes nat er mere end en krimi. Elsebeth Egholm tager læseren med ind i miljøer på kanten af et kuldslået Danmark, til ludere, svinebønder, indsatte, pigebander og provinsens stille eksistenser. Hun præsenterer Dictes bortadopterede søn, Peter, som hovedperson. Som sin mor, Århus-journalisten, er han en overlever. Men et er at overleve – noget andet er at få det liv, man ønsker sig.
Normalpris: dkk 110,50. Tilbud i juli: dkk 74,-
Prisnedsættelser fra Gyldendal
Gyldendal har nedsat prisen på en meget stor del af deres e-bøger. F.eks. kan man nu få de fleste af Sara Blædels krimier til dkk 74,-. Se alle Gyldendals e-bøger her.
Nye e-bøger
Som offer til Molok af Åsa Larsson
En bjørn bliver skudt i Lainio i nærheden af Kiruna. I dens mave finder man dele af en menneskehånd. Nogle måneder senere bliver Sol-Britt Uusitalo stukket ihjel i sit hjem med en trebenet høtyv. Da anklager Rebecka Martinsson kigger nærmere på den myrdede kvindes baggrund, viser det sig, at usædvanlig mange af hendes nærmeste er døde. Den eneste overlevende er Sol-Britts barnebarn, den syvårige Marcus.
Næsten hundrede år tidligere, i 1914, kommer Elina Pettersson, en ung lærerinde fuld af forandringsiver og fremtidsdrømme, til Kiruna med sin kuffert fuld af bøger for at give minearbejdernes børn lidt lærdom. Hun indleder et forhold til Kirunas store mand, direktør Hjalmar Lundbohm, men ondskaben rører på sig, og den kommer til at forplante sig gennem generationer.
SOM OFFER TIL MOLOK er femte, selvstændige spændingsroman om Rebecka Martinsson, der stadig foretrækker livet i Kiruna-området frem for kæresten og karrieren i Stockholm.
Det er bare ord af Jesper Dahl
Jesper Dahl er her tilbage i storform som skrivende storbystodder, der med liv og sjæl kaster sig ind i tilværelsens barske skyggesider og tager for sig af livets tillokkende muligheder. Her bliver festet, kneppet, sniffet, provokeret – men også tænkt store og inspirerende tanker om tilværelsen. I Det er bare ord følger vi Jokeren som kaptajn på sin synkende skude. Med kroppen tatoveret som et skattekort over sine gerninger giver han os et sjældent indblik i et liv, der netop er levet. Det er råt og på alle måder grænseoverskridende, men samtidig så uhyre velskrevet, at man tydeligt mærker poeten og tænkeren bag festtågerne. Champagnegaloppen er skudt i gang!
Kongernes kamp af George R. R. Martin
“Kongernes kamp” er andet bind af George R.R. Martins storslåede romancyklus, som indledtes med “Kampen om tronen”. Serien, som indtil videre består af fem bind, er et ægte mesterværk inden for store eventyrlige romaner og samler det bedste, genren kan tilbyde: mysterier, intriger, magi, romancer og eventyr.
To store ledere – lord Eddard Stark og Robert Baratheon – er blevet ofre for kongeligt forræderi. Vesterøernes Syv Kongedømmer hærges af borgerkrig. Der hersker kaos fra Dragenstens gamle citadel til Vinterborgs frygtindgydende kyster. Fire konger kæmper om at få kontrol over et splittet land og De Syv Kongedømmers Jerntrone, og de vil gennemføre deres krav med storm, oprør og krig. Brødre konspirerer mod brødre, og de døde går igen om natten. En prinsesse forklæder sig som en forældreløs dreng; en ridder i sindet tilbereder en gift til en forræderisk troldkvinde; og vilde mænd kommer ned fra Månebjergene for at hærge landet. På en baggrund af blodskam og brodermord, alkymi og mord vil sejren måske tilfalde de mænd og kvinder, som er i besiddelse af det koldeste stål … og de koldeste hjerter. For når konger kæmper, skælver landet.
Dødelig alvor af Sara Blædel, Jørgen Brekke, Arne Dahl, Leif Davidsen, Sissel-Jo Gazan, Lene Kaaberbøl, Agnete Friis, Håkan Nesser, Gunnar Staalesen, Johan Theorin
En spændingsantologi med ni historier af Skandinaviens bedste krimiforfattere! Bogen udgives til fordel for Læger uden Grænser. Forfatterne har fået frie hænder i skriveprocessen, og det har givet en række meget forskellige spændingshistorier, hvoraf ingen tidligere har været udgivet på dansk.
Muligheden for at støtte Læger uden Grænser sker ved at forfattere, forlag og salgskanaler hver yder en del af deres fortjeneste. Også trykkeri, oversættere og grafiker bidrager til donationen.
Politikens Forlag udgav i 2011 krimiantologien Liv for liv til fordel for Dansk Flygtningehjælp med bidrag af syv af forlagets danske forfatteres kriminoveller. Bogen er solgt i over 33.000 eksemplarer, og den samlede donation fra forfattere, forlag og salgsled er oppe på mere end 365.000 kr., som er gået til et projekt i Congo.
Tilbud
Se månedens tilbud her.













